Betegnelsen en pludselig hændelse dækker over mange ting. Det kan være, at du har overværet eller været med i en ulykke eller måske har være været udsat for overfald eller røveri eller noget helt andet. Det fælles her er, at det er en voldsom oplevelse der er opstået pludseligt.
Lige når du har været udsat for noget voldsomt, kan det føles som at være i orkanens øje. Du bliver hvirvlet op og kastet rundt af det, der sker. Du kan have svært ved at tænke og at lande i livet igen. Dit ståsted og det du ser derfra kan have ændret sig. Det er forskelligt, hvad vi har brug for i sådanne situationer – nogen:
Der er ikke nogen reaktion, der er rigtig eller forkert. Det er alt sammen reaktioner, der er til for at vi kan tage vare på os selv og komme igennem det der er hændt. Nedenfor er beskrevet de reaktionsfaser, der kan være i en krise. Det er ikke sikker at du oplever at du starter i fede et og går den igennem som et forløb. Det kan meget vel være at du hopper ind og ud af faserne på netop din måde – det er helt normalt. Så kan man tænke, hvorfor så beskrive dem. Men det har jeg gjort fordi, det kan være rart at sætte ord på det, der sker inden i dig og samtidig have lidt forståelse for, at andre har oplevet det samme. Lige netop at det du oplever er helt normalt du er normal – du har bare været udsat for noget meget kraftigt, der gør det nødvendigt at reagerer.
Fasen er kendetegnet ved en følelsesmæssig reaktion. Den kan vise sig som voldsomme følelsesudbrud eller det modsatte: forstening eller følelsestomhed. De fysiske reaktioner er hjertebanken, kvalme eller varme/kuldefornemmelse. Virkelighedsopfattelsen kan desuden være påvirket. Det kan vise sig ved, at den voldsramte benægter det, der er sket, eller får sære tanker og begynder at opføre sig underligt. Tidsopfattelsen kan også være nedsat.
Den voldsramte erkender traumet og genoplever det. Stærke følelser trænger sig på. Der kan være reaktioner i form af træthed, søvnforstyrrelser, spiseproblemer, uro, rastløshed og hovedpine. Den ramte forsøger at finde forklaringer og placere skylden for det, der er sket. Fasen er det første forsøg på at genetablere en forståelig og meningsfuld verden.
Forsøget på at finde en mening med hændelsen bliver mere realistisk. Den ramte accepterer det, der er sket, som en hændelse, der ikke kan ændres, og er parat til at se fremad.
Den ramte er ikke længere i krise og har energi til at beskæftige sig med andet end den traumatiske begivenhed. Det sker ikke ved fortrængning, men ved at den ramte accepterer de nye muligheder og begrænsninger, som traumet har medført.Forsøget på at finde en mening med hændelsen bliver mere realistisk. Den ramte accepterer det, der er sket, som en hændelse, der ikke kan ændres, og er parat til at se fremad.
Ofte når vi udsættes for en akut krise kommer vi i chok – når
