Når du mister en der står dig nært er det som at blive ramt af en stor bølge i oprørt have hvor du mister fodfæste. Efter noget tid vil du igen finde fodfæste og kunne modstå bølgerne.
Når du mister så har du tabet af personen, men også tab af mening, tab af den verden du kendte. Du ser din egen dødelighed i øjenene og din egen begrænsing. Hvis du bearbejder det skabes der et nyt verdensbillede der ofte gør dit liv beriget. Tabet skaber dybde i livet med det at kunne rumme smerten, men også højde en mere intens lykke.